Skal fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) samt duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) behandles i psykiatrisk regi? (2)

Debatindlæg bragt i Ugeskrift for Læger 2010; 172(38):2632
www.ugeskriftet.dk

Af Mette Toft

Tak til professor Per Fink for hans svar på mit debatindlæg ”Skal fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom samt duft- og kemikalieoverfølsomhed behandles i psykiatrisk regi?” i Ugeskr Læger 2010;172(34):2327.

Per Fink underkender, hvis jeg forstår ham ret, WHO’s ICD-10-diagnoser, idet han hævder, at de er ”baseret på konsensus og på ingen eller yderst sparsom videnskabelig evidens”, hvorimod hans egen diagnose ”bodily distress syndrome” er en ”empirisk baseret diagnose”.

Jeg vil tro, at konsensus (vedr. diagnoser, kriterier m.v.) netop baseres på og justeres efter det empirisk og videnskabeligt evidente, efterhånden som det indhøstes, og at det er en sådan proces, der er resulteret i, at to af de tre nævnte sygdomme hos WHO er blevet anerkendt som henholdsvis en reumatologisk og en neurologisk lidelse.

Anerkendelsen af duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) som en fysisk lidelse fremkaldt af kemikalier er en realitet i flere lande, og WHO må forventes at følge efter. Klinisk er det ikke svært at genkende symptomerne hos en MCS-patient, ligesom sygehistorien er meget karakteristisk. Diagnosekriterierne har man [1], og videnskabelige studier finder objektive tegn på sygdommen[2, 3,].

Dernæst undrer Per Fink sig over, at jeg skriver, at hans særlige sygdoms- og behandlingsmodel for disse sygdomme tager sigte på at håndtere besværlige patienter af mange slags på fordelagtig vis.

Imidlertid er Per Fink den første til at vide, at TrygFonden i 2009-2010 valgte at afsætte en pulje på 48 mio. kroner til en ”flerårig strategisk forsknings- og udviklingssatsning for mennesker med funktionelle lidelser” (en anden blandt psykiatere brugt betegnelse for disse sygdomme). Det gjorde man med bl.a. denne begrundelse:

"Der er en stærk – og delvist dokumenteret – mistanke om, at sundhedsvæsnet, sociale myndigheder og muligvis også muligheden for at opnå erstatning i væsentlig grad yderligere sygeliggør mennesker med funktionelle lidelser. Mennesker med funktionelle lidelser er samtidig stærkt frustrerende for sundhedspersonale, socialrådgivere mv. at arbejde med."

I alt 18 projekter opnåede støtte. Heraf var de ni fra Per Finks klinik.

Allerede nu ser vi en trafik, hvor kommuner og forsikringsselskaber gennemtvinger en henvisning af fx MCS-patienter til netop Per Finks klinik. Her udstyres patienten med en psykiatrisk diagnose, F45.8 Andre somatoforme tilstande, som der ikke er belæg for, ledsaget af en påstand om, at patienten kan blive helt rask ved gradvis udsættelse for de ting, der ikke tåles. Der er ingen som helst videnskabelig evidens for dette. Men for kommunerne og forsikringsselskaberne spiller det ingen rolle; de smækker kassen i.

Derfor må man forudse, at med mindre Sundhedsstyrelsen eller Patientklagenævnet griber ind, så vil disse sager ende i retten.

LITTERATUR

1. Bartha L, Baumzweiger W, Buscher DS et al. Multiple chemical sensitivity: A 1999 consensus. Arch Environ Health 1999; 54(3): 147-9.
2. Orriols R, CostaR, Cuberas G et al. Brain dysfunction in multiple chemical sensitivity. J Neurol Sci 2009; 287(1-2): 72-8.
3. De Luca C, Scordo MG, Cesareo E et al. Biological definition of multiple chemical sensitivity from redox state and cytokine profiling and not from polymorphisms of xenobiotic-metabolizing enzymes. Toxicol Appl Pharmacol 2010 Apr 27. E-pub ahead of print.

© Mette Toft og Ugeskrift for læger, 2010